Hvem har ansvaret?

Det guld, vi har i vores telefoner, computere og smykker er ofte udvundet i illegale guldminer i ulande, hvor børn deltager i det hårde og skadelige arbejde. Fra guldet udvindes i ulandet, til det når butikkerne i Vesten, møder det en række aktører, som alle har et ansvar for at stoppe børnearbejdet.

Elektronikvirksomheder/smykkefirmaer


FOTO: ANDREAS BECK/DANWATCH

De virksomheder, som opkøber guld udvundet i ulande, har et stort ansvar for, at arbejdsforholdene i minerne er i orden. Elektronikvirksomhederne står for ca. syv procent af verdens guldproduktion, mens smykkeindustrien står for 43 %. I alt opkøber de to industrier altså omkring halvdelen af det guld, der udvindes i verden. Virksomhedernes store efterspørgsel på guld betyder, at de har et stort medansvar for at skabe gennemsigtighed og kontrollere de miner, de køber guld fra.

I dag er det desværre sjældent tilfældet. Ingen af de store elektronikvirksomheder ved, hvor deres guld kommer fra, fordi de opkøber det fra de såkaldte smelters, som smelter guld sammen fra en masse forskellige miner og gør det umuligt at spore. Virksomhederne bør kræve af deres smelters, at de kan dokumentere, hvor deres guld kommer fra. På den måde kan virksomhederne skabe gennemsigtighed i deres værdikæder og kontrollere de miner, de køber guld fra. Det er samtidig muligt at købe fairtrade-certificeret guld, som er garanteret uden børnearbejde. Flere smykkefirmaer benytter sig af denne type guld, men det gør ingen af elektronikvirksomhederne indtil videre.

Staterne

Staterne i både i- og ulande har også et ansvar for forholdene i guldminerne. I ulandene er det politikernes ansvar, at der ikke er børnearbejdere, at alle børn går i skole, og at der er ordentlige arbejdsforhold. Det kan dog være svært i fattige ulande, hvor regeringerne ikke altid har ressourcer til at sørge for skolegang til alle og til at kontrollere alle arbejdspladser for børnearbejde. Børnearbejde er forbudt i langt de fleste lande, inklusive Ghana og Mali, men staterne er ikke stærke nok til at sikre, at lovgivningen bliver overholdt.

I ilandene er det staternes ansvar at lave lovgivning, som stiller virksomhederne til ansvar for det guld, de importerer. Landene eller EU samlet kan kræve gennemsigtighed fra virksomhederne, så det kun er tilladt at importere varer, som de ved, hvor og hvordan er blevet produceret. I Danmark er lovgivningen på nuværende tidspunkt sådan, at landets 1100 største virksomheder har pligt til at rapportere, hvad de gør i forhold til CSR, det vil sige virksomheders sociale ansvar. Der er dog ingen krav til, hvad de konkret skal gøre.

Smelters

Smelters er de mellemhandlere, som opkøber guld fra de forskellige miner og smelter det sammen. De sælger så guldet videre til virksomheder i resten af verden, som så ikke kan spore, hvor guldet kommer fra. De forskellige smelters er altså med til at gøre sporingen af guld meget svær, og de bør derfor gøre deres proces gennemsigtig, så opkøberne kan få at vide, hvor det guld, de køber, er udvundet.

Forbrugerne

Det er i høj grad forbrugernes efterspørgsel på elektronik og smykker, som holder den store og voksende guldindustri kørende. Forbrugerne har derfor et medansvar for, hvordan de produkter, de køber, er produceret. Som forbruger kan man stille krav til de virksomheder, man køber fra, og man kan stille spørgsmål til deres produkter. Hvis forbrugerne viser tilstrækkelig interesse for produktionen, vil virksomhederne blive tvunget til at lytte.