Internationale regelsæt

Foto: Tine Harden

Der findes tre internationale regelsæt for, hvordan verdenssamfundet bør bekæmpe børnearbejde. Lande, der tiltræder konventionerne, er forpligtede til at lave en national lovgivning, der lever op til konventionerne.  Internationale aftaler og konventioner giver klare retningslinjer for politik og programmer, men de bliver desværre ikke overholdt i alle lande. ’STOP børnearbejde’-kampagnen fortsætter med at henvise til disse aftaler og konventioner og opfordrer regeringerne til at opfylde deres ansvar.

1. FN’s Børnekonvention

FN’s børnekonvention kaldes også børns grundlov. Børnekonventionen slår i artikel 32 fast, at børn har ret til beskyttelse mod arbejde, der forhindrer dem i at gå i skole, eller som er skadeligt for deres sundhed eller fysiske, mentale, åndelige, moralske eller sociale udvikling. Børn må desuden ikke udnyttes økonomisk. Børnekonventionen lægger vægt på, at børn har ret til at blive hørt, og at alle beslutninger skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Børnekonventionen gælder for børn og unge op til 18 år.
Foreløbigt er FN’s Børnekonvention underskrevet og ratificeret af 193 nationer, deriblandt Danmark.

2. ILO Konvention 138
- Om minimumsalder

International Labour Organisation, ILO, Konvention 138 angiver, hvilken minimumalder børn bør have for at arbejde. Udgangspunktet er, at børn ikke bør arbejde, før de er over den skolepligtige alder. Derfor må de først arbejde fuldtid, når de er fyldt 15 år og have let arbejde, fra de er 13 år. Nogle udviklingslande, har ratificeret konventionen med en særregel. Her gælder 14 år for almindeligt fuldtidsarbejde og 12 år for let arbejde. Det lette arbejde må dog ikke forhindre barnet i at gå i skole, og det må ikke være skadeligt for barnets sundhed eller udvikling.                                            

3. ILO Konvention 182
- De værste former for børnearbejde

International Labour Organisation, ILO, Konvention 182 vedrører de værste former for arbejde. Børn under 18 år bør ingen steder i verden udføre farligt arbejde, som kan skade barnets helbred eller udvikling. Blandt de værste former for børnearbejde hører slaveri, gældsslaveri, trafficking, prostitution og illegale aktiviteter som for eksempel smugling af narko og ædelsten. Børn må ikke have et arbejde, som ”bringer deres helbred, sikkerhed og moral i fare”. Et arbejde kan være farligt for barnets fysiske tilstand ved for eksempel at arbejde i en mine eller i landbrug, hvor der anvendes kemikalier. Arbejdet kan også være psykisk skadeligt, for eksempel ved arbejdet i en bar med berusede voksne eller i prostitution.


Erklæringer om retten til uddannelse


FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

FN’s menneskerettigheder blev vedtaget af FN i 1948. Verdenserklæringen omfatter universelle borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Artikel 26 beskriver, at grundlæggende uddannelse er en menneskeret. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk,” står der skrevet.

FN’s 2015-mål: grundskole til alle

I år 2000 mødtes 189 af verdens statsledere i Dakar for at finde en løsning på verdens fattigdom. De skrev alle under på otte mål, som landene international skal arbejde på at opfylde inden år 2015. Målene, der kaldes 2015-målene eller Millennium Development Goals, skal være med til at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Mål 2 går på, at alle børn i 2015 skal have adgang til en grundskoleuddannelse.