Q&A

Foto: Andreas Beck/DanWatch

Hvad er problemet?

Elektronikindustrien står for en stigende del af verdens guldproduktion. Knapt syv procent af det guld, der udvindes, ender i elektronik som telefoner og computere. Den stigende efterspørgsel på guld har betydet, at guldpriserne er steget drastisk de seneste 10 år. Det har skabt en stor guldmineindustri i Afrika, hvor man flere steder kan tale om en decideret ’gold rush’. Små, illegale guldminer skyder frem, og der er ingen kontrol med arbejdsforholdene. Det er meget almindeligt, at børn deltager i arbejdet i guldminerne, og de risikerer både liv og helbred. Ingen af de store elektronikvirksomheder har kontrol med deres værdikæder inden for guld, og de kan derfor ikke sikre sig, at der ikke er børnearbejde i det guld, de bruger. Ved ikke at stille krav til deres leverandører, er de indirekte med til at støtte børnearbejde.

Hvor stort er problemet?

Det estimeres, at der på verdensplan arbejder cirka 13 millioner mennesker i de små, illegale guldminer, og heraf er mellem 1 og 1,5 millioner børn. Tallene er stadigt stigende.

Hvad er konsekvensen for børnene?

Minearbejdet er ikke bare hårdt og dårligt betalt, det er også meget sundhedsskadeligt og anses for at være blandt de værste former for børnearbejde. Børnene bærer tunge læs og er i konstant risiko for at blive ramt af flyvende stensplinter, indånde stenstøv eller blive spærret inde i en sammenstyrtet mineskakt. Nogle arbejder med giftigt kviksølv, som bruges til at samle guldstøvet. Kviksølv er farligt, fordi det optages i kroppen og kan angribe centralnervesystemet, ligesom det er meget kræftfremkaldende, og børnene har intet sikkerhedsudstyr. Det forurener samtidig vandet og naturen i de områder, man bruger det. De mindste børn deltager ofte ved at sælge mad og vand eller ved at passe på spædbørnene. Børneprostitution er også udbredt i guldindustrien.

Det er samtidig vigtigt, at børnene får et bedre alternativ til arbejde i form af skoler af god kvalitet. Uden en brugbar uddannelse bliver børnene og deres familier fastholdt i fattigdom, og de har ikke mulighed for at bryde mønsteret, hvis der ikke er en anden udvej.

Hvem har ansvaret?

Det er virksomhedernes opgave at sørge for, at de bruger guld uden børnearbejde i. De skal skabe gennemsigtige værdikæder, så de selv og forbrugerne kan være sikre på, hvad det er, de køber. Samtidig er det forbrugernes ansvar at stille krav til de virksomheder, de køber produkter af. De guldproducerende landes politikere har et ansvar for, at alle landets børn har et alternativ til arbejde i form af adgang til gode skoler. Da det i praksis ikke altid er muligt i fattige lande, har det internationale samfund dog også et medansvar for at investere flere penge i uddannelse i ulandene.

Hvad er løsningen?

Der er to løsninger på problemet, som sammen kan udrydde børnearbejde i guldindustrien. For det første skal virksomhederne få styr på deres værdikæder og kræve af deres leverandører, at der ikke er børnearbejde i det guld, de bruger i deres produkter. På den måde vil det ikke længere være muligt at ansætte børn i guldindustrien. Det er også muligt for virksomhederne at bruge fairtrade certificeret guld, som er garanteret uden børnearbejde, eller genbrugsguld. For det andet er det vigtigt, at der er et alternativ i form af skolegang til de børn, som ikke længere arbejder. I mange guldområder er der ingen ordentlige skoler i nærheden, og det gør risikoen for børnearbejde langt højere. IBIS arbejder for at sikre kvalitetsuddannelse til alle børn, så børnene har et reelt alternativ til at arbejde.